Sider

Translate

søndag den 30. september 2012

Efterskolernes dag 2012

-Puha, det var hårdt...

Ja, så kom jeg let og elegang igennem denne skønne dag endnu engang. Super hyggelig dag, med en masse nye mennesker kom forbi Tjele Efterskole i deres søgen efter en god skole til næste år.
Jeg var ikke selv så vanvittigt meget ude blandt folk, da jeg hele dagen har haft trænerkursus i bordtennis (Endnu et "Puha!" burde nok indsættes her, da det godt nok har været hårdt, at spille så meget bordtennis de sidste 4 dage, i vores linjefagsuge!)

Håber i har haft en god dag og måske endda fundet efterskolen, der passer til jer!
-Simon Hansen

mandag den 10. september 2012

Sker en masse på efterskole - Find Holger

Ja, hvad kan jeg sige...? Der sker en masse sjove ting på en efterskole, som nogle vil betegne som mobning, men vi betegner som sjov og hverdags-spas! :)

-fx sker der utallige facerapes, hver evigt eneste dag, så en kode på computer er en rigtig god ting!
Idag er der så sket noget lidt specielt... For Holger (Men han er fundet igen) er nemlig væk og derfor er gruppen "Find Holger" lavet, så skynd dig ind og støt jagten på Holger hehe :)
https://www.facebook.com/findholgerhn


Ha' en god dag!
-Simon Hansen

onsdag den 29. august 2012

Gode tips til at holde sig vågen og få bare lidt ud af et langt foredrag!

Hvis du, som ca. 99% af alle elever i 8-10 klasse, synes at foredrag generelt kan blive utroligt lange og blive lige rigeligt i sidste ende, så får du her et par gode tips til, hvordan du udholder et længere foredrag og får lidt brugbar viden samtidigt!

1. Sid aldrig, ved kæresten, vennerne eller folk der gaber meget. Hvis du sidder ved en af disse 3 typer mennesker, vil du på mange måder blive forstyrret eller ende i snak, hvilket resulterer i, at du enten bliver super søvnig eller bare overhovedet intet får ud af at sidde på din flade røv i 2 timer (Og når du alligevel SKAL være der, hvorfor så ikke bare få lidt ud af det?)

2. Hvis du er ved at falde hen eller får en anelse hovedpine/bliver døsig, så trip lidt med fødderne, hold hovedet højt (Eller stik det mellem benene i et par minutter for at få lidt blod til hovedet) og gå evt. hen til væggen og stil dig, for at få lidt blodomløb (Dette bliver mange foredragsholdere faktisk glade for, da det er et bevis på, at du vil høre på, hvad han/hun har at sige og ikke bare ligger dig til at sove).

3. Lyt godt efter, så du får alle de smarte/sjove bemærkninger med og bliv livet lidt op af dem, samtidigt med at du lærer en masse af foredraget.
- Husk: Lærerne arrangerer ikke foredrag for at pine dig, men for at inspirere/lære dig noget.


Du må ha' en fortsat god dag! Smid endelig en kommentar, eller bliv fast læser, hvis bloggen falder bare en smule i din interesse! -Facebookfanpage og bloglovin (Måske Twitter), kommer meget snart!
-Simon Hansen

mandag den 27. august 2012

Nye Funktioner på bloggen!

Det er nu muligt at følge bloggen på flere forskellige måder (Kig i højre spalte), få bloggen oversat til et andet sprog, se en liste over "Populære indlæg", "Relevante sider for bloggen", at søge på bloggen og meget mere!
Så læs, kommenter og følg, hvis du tror på, at denne blog vil falde i din interesse fremover!

Glæd dig til de nye funktioner, som kommer på bloggen i løbet af dagen og stormen af nye indlæg, du snart vil få at se!
-Simon Hansen

søndag den 26. august 2012

Velkommen til ElevBloggen

Godaften folkens, dette er min/skolens helt nye elevblog, hvor jeg (muligvis også andre) vil skrive en masse gode, spændende, rørende og måske lidt skræmmende indlæg om, hvordan det er at gå på en efterskole og, hvad du kan få ud af det af oplevelser, minder og erfaringer, som du kan bruge senere i dit liv.

Om mig:
Jeg hedder Simon Hansen, er 15 år gammel og går på Tjele Efterskole på andet år, hvor jeg har bordtennis, som linjefag.
-Jeg bruger en del af min fritid på min "Almindelige" blog: http://simon-hansen.blogspot.dk/
Derudover er jeg en stor fan af internettet og alle de spil, der hører til det og bruger utroligt meget af min fritid, på at game i klasseværelser med kammeraterne her på skolen!

Om bloggen:
Bloggen vil primært handle om mine tanker, følelser, oplevelser og andet spændende her fra skolen, men muligvis også indlæg, fra andre elever på skolen og billeder herfra.
-Dog skal det siges, at bloggen primært handler om det at gå på efterskole og ikke, om at gå på Tjele Efterskole, så ligemeget, hvor du har tænkt dig at starte på efterskole, kan denne blog være interessant for dig!

Efterskoleforeningen.dk:
Denne blog, er lavet i samarbejde med efterskoleforeningen, hvilket betyder, at jeg kommer på deres liste over elevblogs, samt kommer på min egen efterskoles hjemmeside.
-Udover de 2 steder bloggen bliver reklameret for, betyder det ikke noget, for dig som læser
(Bare for at få det på det rene.)

Nye funktioner på bloggen:
I løbet af den næste gode uges tid, vil der komme mange spændende funktioner på bloggen, der gør det muligt for dig, som læser at følge bloggen på forskellige måder (Google friend connect, twitter, facebook osv.), samt gør oplevelsen af bloggen meget bedre!



Jeg håber, at du vil kigge forbi igen, når bloggen er godt oppe at køre, jeg lover dig, at det nok skal blive fedt!
-Simon Hansen