Sider

Translate

søndag den 26. august 2012

Velkommen til ElevBloggen

Godaften folkens, dette er min/skolens helt nye elevblog, hvor jeg (muligvis også andre) vil skrive en masse gode, spændende, rørende og måske lidt skræmmende indlæg om, hvordan det er at gå på en efterskole og, hvad du kan få ud af det af oplevelser, minder og erfaringer, som du kan bruge senere i dit liv.

Om mig:
Jeg hedder Simon Hansen, er 15 år gammel og går på Tjele Efterskole på andet år, hvor jeg har bordtennis, som linjefag.
-Jeg bruger en del af min fritid på min "Almindelige" blog: http://simon-hansen.blogspot.dk/
Derudover er jeg en stor fan af internettet og alle de spil, der hører til det og bruger utroligt meget af min fritid, på at game i klasseværelser med kammeraterne her på skolen!

Om bloggen:
Bloggen vil primært handle om mine tanker, følelser, oplevelser og andet spændende her fra skolen, men muligvis også indlæg, fra andre elever på skolen og billeder herfra.
-Dog skal det siges, at bloggen primært handler om det at gå på efterskole og ikke, om at gå på Tjele Efterskole, så ligemeget, hvor du har tænkt dig at starte på efterskole, kan denne blog være interessant for dig!

Efterskoleforeningen.dk:
Denne blog, er lavet i samarbejde med efterskoleforeningen, hvilket betyder, at jeg kommer på deres liste over elevblogs, samt kommer på min egen efterskoles hjemmeside.
-Udover de 2 steder bloggen bliver reklameret for, betyder det ikke noget, for dig som læser
(Bare for at få det på det rene.)

Nye funktioner på bloggen:
I løbet af den næste gode uges tid, vil der komme mange spændende funktioner på bloggen, der gør det muligt for dig, som læser at følge bloggen på forskellige måder (Google friend connect, twitter, facebook osv.), samt gør oplevelsen af bloggen meget bedre!



Jeg håber, at du vil kigge forbi igen, når bloggen er godt oppe at køre, jeg lover dig, at det nok skal blive fedt!
-Simon Hansen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar